A
- Afslutning
- Den smag og fornemmelse, der bliver i munden efter at vinen er slugt eller spyttet ud. Også kaldet "finish" eller "eftersmag". En lang afslutning er ofte tegn på en vin af høj kvalitet.
- Alkoholprocent
- Mængden af alkohol i vinen, målt i volumenprocent. De fleste bordvine ligger mellem 12-15%. Vine med højere sukkerindhold i druerne resulterer typisk i højere alkohol.
- Aroma
- Duftnoterne i en vin, der stammer fra druerne selv. Adskiller sig fra "bouquet", som er dufte udviklet under lagring. Primære aromaer inkluderer frugt, blomster og krydderier.
- Assemblage
- Kunsten at blande forskellige vine eller druesorter for at skabe en harmonisk slutprodukt. Særligt vigtigt i Bordeaux og Champagne, hvor flere druesorter kombineres.
- Appellation
- Et geografisk defineret vinområde med specifikke regler for produktion. Eksempler inkluderer AOC i Frankrig, DOC i Italien og DO i Spanien.
B
- Balance
- Harmonien mellem vinens forskellige elementer: syre, tannin, alkohol, sukker og frugt. En velbalanceret vin har ingen enkelt komponent, der dominerer.
- Barrique
- En lille egetræsfad på 225 liter, primært brugt i Bordeaux. Giver vinen noter af vanilje, toast og krydderier, samt en kontrolleret iltning.
- Biodynamisk
- En holistisk tilgang til vindyrkning baseret på Rudolf Steiners principper. Tager hensyn til månefaser og kosmiske rytmer, og bruger naturlige præparater i vinmarken.
- Blanc de Blancs
- Hvid vin lavet udelukkende af hvide druer. Bruges især om champagne fremstillet kun af Chardonnay-druer.
- Blanc de Noirs
- Hvid eller lysfarvet vin lavet af røde druer. Mosten presses hurtigt for at undgå farve fra skallerne. Almindeligt i Champagne med Pinot Noir og Pinot Meunier.
- Botrytis cinerea
- En svamp også kendt som "ædel råd" eller "noble rot". Under de rette betingelser koncentrerer den druernes sukker og giver intense søde vine som Sauternes og Tokaji.
- Bouquet
- De komplekse duftnoter, der udvikles i vinen under lagring og modning. Inkluderer ofte noter af læder, tobak, jord og tørrede frugter.
- Brut
- Betegnelse for tør mousserende vin med maksimalt 12 gram restsukker per liter. Den mest almindelige stil for champagne og andre kvalitets-mousserende vine.
C
- Cru
- Fransk for "vækst" eller "vinmark". Bruges til at klassificere vinmarker efter kvalitet. "Grand Cru" er den højeste klassifikation i Bourgogne og Alsace.
- Cuvée
- En blanding af vine eller en særlig udvælgelse. I Champagne refererer det til den første og fineste presning af druerne.
D
- Dekantering
- Processen at hælde vin fra flasken til en karaffel. Bruges til at separere vinen fra bundfald og/eller ilte vinen for at åbne dens aromaer.
- Dosage
- Tilsætning af sukker og vin til mousserende vin efter degorgerng. Bestemmer vinens sødmeniveau (brut, extra dry, sec osv.).
- Druemost
- Den ferske saft fra pressede druer, før eller under gæring. Indeholder sukker, syre, aromastoffer og phenoler.
E
- Egetræsfad
- Træfade brugt til gæring og/eller lagring af vin. Nye fade tilfører smag af vanilje, toast og krydderier. Fransk og amerikansk eg har forskellige karakteristika.
- Eftersmag
- Se "Afslutning". Den smagsmæssige fornemmelse efter at vinen er slugt. Måles ofte i sekunder – en lang eftersmag indikerer høj kvalitet.
- Enologi
- Videnskaben om vinfremstilling. En enolog er uddannet i alle aspekter af vinproduktion fra vinmark til flaske.
F
- Fermentering
- Gæringsprocessen hvor gær omdanner druesukker til alkohol og kuldioxid. Kan foregå i ståltanke, egetræsfade eller betontanke.
- Finesse
- En kvalitativ betegnelse for elegance og subtilitet i en vin. Modsætningen til tung og grov. Ofte brugt om Bourgogne og andre elegante vine.
- Fortified vin
- Vin tilsat spiritus for at øge alkoholindholdet. Eksempler inkluderer sherry, portvin og madeira.
- Frugtdrevet
- En vin hvor frugtaromaer og -smag dominerer over andre elementer som egetræ eller jordagtige noter. Typisk for Ny Verden-vine.
G
- Gammel Verden
- De traditionelle vinproducerende lande i Europa: Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Portugal osv. Kendetegnet ved terroir-fokus og strenge regler.
- Grand Cru
- Den højeste klassifikation for vinmarker i Bourgogne og Alsace. I Bordeaux refererer det til de bedste ejendomme i 1855-klassifikationen.
- Gæring
- Den biokemiske proces hvor gær omdanner sukker til alkohol og CO₂. Primær gæring skaber vinen; sekundær gæring skaber bobler i mousserende vin.
H
- Horizontal smagning
- Sammenligning af vine fra samme årgang men forskellige producenter eller vinmarker. Modsat vertikal smagning som sammenligner forskellige årgange.
- Høst
- Indsamlingen af modne druer fra vinstokken. Tidspunktet for høst er afgørende for vinens kvalitet og stil, og bestemmes af sukker-, syre- og tanninindhold.
K
- Klon
- En genetisk identisk kopi af en vinstok. Forskellige kloner af samme drueart kan give forskellige karakteristika. Populære Pinot Noir-kloner inkluderer 115, 777 og Pommard.
- Kompleksitet
- Tilstedeværelsen af mange forskellige aromaer, smage og teksturer i en vin, der udvikler sig i glasset. Et tegn på kvalitet og dybde.
- Krop
- Vinens vægt og fylde i munden, fra let til medium til fuld krop. Påvirkes af alkohol, tannin, sukker og ekstrakt.
L
- Lagring
- Opbevaring af vin under kontrollerede forhold for at udvikle kompleksitet. Ideel temperatur er 12-14°C, mørkt og med konstant fugtighed.
- Legs/Tårer
- De striber af vin der løber ned ad glassets sider efter svirpning. Indikerer alkohol- og glycerolindhold, ikke kvalitet.
- Lees/Bærme
- Døde gærceller og partikler der bundfælder efter gæring. "Sur lie" betyder lagring på bærmen, hvilket giver fylde og brødagtige noter.
M
- Maceration
- Kontakt mellem druesaft og skaller under vinfremstilling. Udvinder farve, tanniner og aromaer. Længere maceration giver mere farve og struktur.
- Malolaktisk gæring
- Sekundær gæring hvor skarp æblesyre omdannes til blødere mælkesyre. Giver vinen en mere cremet tekstur og noter af smør.
- Mineralitet
- Smagsnoter der minder om sten, kridt eller salt. Ofte forbundet med terroir og særligt fremtrædende i vine fra Chablis, Mosel og Santorini.
- Mundskyl
- Vinens tekstur og fornemmelse i munden. Inkluderer elementer som krop, tannin, syre og alkohol.
N
- Ny Verden
- Vinproducerende lande uden for Europa: USA, Australien, New Zealand, Chile, Argentina, Sydafrika. Ofte kendetegnet ved frugtdrevet stil og innovation.
- Næse
- Vinens duft og aroma. Professionelle smagere "vurderer næsen" som en væsentlig del af vurderingen af vinens kvalitet og karakter.
O
- Oksidation
- Vinens reaktion med ilt. Kontrolleret oksidation under lagring kan udvikle kompleksitet; uønsket oksidation ødelægger vinen og giver den brunlig farve og nøddeagtige noter.
- Oaky
- Beskriver vine med tydelig egetræskarakter: vanilje, toast, røg, krydderier. Kan være positivt balanceret eller negativt dominerende.
P
- Phenoler
- Kemiske forbindelser i druer der giver farve, smag og struktur. Inkluderer tanniner, anthocyaniner (farvestoffer) og flavonoider (antioxidanter).
- Premier Cru
- Første vækst - den næsthøjeste klassifikation i Bourgogne (under Grand Cru). I Bordeaux er "Premier Grand Cru Classé" den højeste klassifikation.
R
- Restsukker
- Sukker der er tilbage i vinen efter gæring. Tør vin har under 4 g/l, halvtør 4-12 g/l, halvsød 12-45 g/l, og sød over 45 g/l.
- Réserve
- Betegnelse for vin af højere kvalitet, ofte med længere lagring. Betydningen varierer efter land - i Spanien (Rioja) har det specifikke krav; i Frankrig er det ureguleret.
S
- Sulfitter
- Svovlforbindelser tilsat vin som konserveringsmiddel og antioxidant. Findes naturligt i alle vine; tilsættes for at beskytte mod bakterier og oksidation.
- Syre
- Et af vinens grundelementer. Giver friskhed, balance og lagringsevne. Hovedsyrer er vinsyre og æblesyre. Vine fra køligere klimaer har typisk højere syre.
- Single vineyard
- Vin produceret udelukkende fra én vinmark. Udtrykker terroir og stedsspecifik karakter. Ofte forbundet med højere kvalitet.
- Struktur
- Det overordnede skelet af en vin defineret af syre, tannin, alkohol og krop. God struktur giver balance og lagringsevne.
T
- Tannin
- Phenoliske forbindelser fra drueskaller, kerner og stilke, samt fra egetræ. Giver struktur, tørhed og lagringsevne. Blødgøres med tid.
- Terroir
- Det franske begreb for summen af alle naturlige faktorer der påvirker vinen: jordbund, klima, højde, hældning, mikroklima. Grundlæggende i Gammel Verden-filosofi.
- Typicitet
- Hvor godt en vin repræsenterer sin drueart, region eller stil. En typisk Chablis har mineralitet og høj syre; en typisk Barossa Shiraz har koncentreret frugt og kraft.
V
- Varietal
- En vin opkaldt efter druesorten (f.eks. Chardonnay, Merlot). Modsat Gammel Verden-tradition hvor vine opkaldes efter region (f.eks. Bordeaux, Chianti).
- Vertikal smagning
- Sammenligning af samme vin fra forskellige årgange. Viser hvordan vin udvikler sig over tid og hvordan årgange varierer.
- Vinstok
- Planten der producerer druer til vin. Vitis vinifera er hovedarten for vinproduktion, med tusindvis af druesorter.
- Vintage/Årgang
- Det år druerne blev høstet. Vejrforholdene i høståret påvirker vinens kvalitet og karakter. Gode årgange fra kendte regioner er ofte mere værdifulde.
Å
- Årgang
- Se "Vintage". Året druerne blev høstet. En "non-vintage" vin (NV) er blandet fra flere årgange, almindeligt for champagne og portvin.